Svendborgs skyline med de to kirketårne og den bakkede by er yndede motiver. De stejle gader, slyngede stræder, gamle købmandsgårde og finurlige gadenavne er for mange selve stemningen af det gamle Svendborg.
Fattiggården er Danmarks eneste fredede og bevarede fattiggård og samtidig Nordens bedst bevarede. Museet har formået at synliggøre levevilkår på samfundets bund samt skabe debat om fattigdom gennem tiden.
Naturama er et unikt naturhistorisk museum, der bl.a. rummer den fynske naturarv. Skiftende særudstillinger, foredrag, en udbygget skoletjeneste samt et besøgstal på ca. 60.000 årligt understreger museets voksende betydning for området.