Vor Frue Kirkes klokkespil
Vor Frue Kirkes klokkespil
Vor Frue Kirkes Klokkespil fejrede i 2008 50 års jubilæum. I den anledning donerede A. P. Møller fonden yderligere ni klokker til klokkespillet og et nyt stokklaviatur – dermed blev klokkespillet udvidet med en oktav og har nu i alt 36 klokker. Da klokkespillet er tilsluttet et stokklaviatur, kan klokkenisten spille manuelt og nuancere sit spil fx spille svagt og kraftigt – lige som en pianist kan på sit klaver. Klaviaturet består af en række rundstave, der er ordnet efter samme mønster som på et klaver. Tangenterne slås an med let knyttet hånd. Der er desuden pedaler som på et orgel.
Hver dag klokken 8, 12, 16 og 22 spilles en melodi fra tårnet. Melodierne er indkodet og styres via klokkecomputeren. Hver sommer afholdes der en international klokkespilsfestival i Vor Frue Kirke.