Som gymnastikpædagog reformerede Niels Bukh i 20’erne og 30’erne den såkaldt ’lingske’ (efter den svenske P. H. Ling) til en ’primitiv gymnastik’, der med rytme og styrkeøvelser skulle forebygge dårlig holdning og svage muskler.

Niels Bukh fik i 30'erne et noget blakket ry for sin flirt med nazismen, som også professor Hans Bonde beskriver i sin ph.d. Idealerne om ’smukke, ideale kroppe, der kunne inspirere og fremvise skønhed for unge mennesker verden over’ kan godt klinge skævt den dag i dag. Niels Bukh var trods sine politiske sympatier en berømthed i datiden og en dedikeret ildsjæl, der fremmede folkesundheden og formåede at genrejse gymnastikhøjskolen efter krigen.