Mærsk-dynastiet

Mærsk - foto: Knud Mortensen
Mærsk - foto: Knud Mortensen

Mærsk-dynastiet

A. P. Møller-Mærsk er måske landets mest kendte grundlægger af en verdensomspændende virksomhed den dag i dag. Svendborg er stadig en stor del af forståelsen af A.P. Møller-dynastiet. I 2001 blev Mærsk Mckinney Møller udnævnt til æresborger i Svendborg.

Arnold Peter Møller (1876-1965) var én af Peter Mærsk Møllers 10 børn. Han og faderen stiftede Dampskibsselskabet Svendborg A/S i 1904. Det blev starten til det verdenskendte rederi. A.P. Møllers næstældste barn Mærsk Mc-Kinney Møller (1913-2012) overtog ledelsen af A.P. Møller Gruppen ved sin fars død. Han gik ind i containerfragt i 1971 og blev kendt for begrebet ’Rettidig omhu’, som han lærte af sin far.

A.P. Møller Fonden har ved talrige lejligheder støttet byggerier og kulturelle formål i Svendborg bl.a. ved donation til renoveringen af Borgerforeningen, Svendborg Kulturhus og en donation på 100 mio. kr. til et nyt SIMAC – SIMAC står for Svendborg International Marine Academy.