Kultur på Frederiksøen
Kultur på Frederiksøen
Frivillige og entusiastiske unge i byens kulturelle græsrodsmiljø har taget mulighederne på Frederiksøen til sig og skabt bl.a. foreninger og oplevelser. De er med til at fastholde billedet af Svendborg som et sted, hvor meget kan lade sig gøre.
Skæve idéer, anderledes løsninger og et stort drive, der er en del af Svendborgs DNA helt tilbage fra 70erne. Kulturen blomster på Frederiksøen. De rå omgivelser og store lokaler med uudnyttet potentiale tiltrækker driftige kreative, og mange nye tiltag ser dagens lys.
Det er Svendborgs nyeste kulturhus, der er organiseret som andelsforening, men med aktiviteter åbne for alle. Her er fx møder, dans, yoga, koncerter. Foreningen ’Kultutten’ holder til i den gamle værftskantine på Frederiksøen. Foreningen ’Cirkusrummet’ holder også til i Kultutten. Foreningen er for alle cirkusinteresserede, og de bygger både fysisk og i overført betydning et rum til leg og bevægelse.