Svendborg Kammermusikforening

Svendborg Kammermusik i Guldsalen - foto: Knud Mortensen
Svendborg Kammermusik i Guldsalen - foto: Knud Mortensen

Svendborg Kammermusikforening

Svendborg Kammermusikforening har i 2018 100 års fødselsdag. Ildsjælene bag foreningen har alle årene sørget for at sikre klassisk kammermusik på et meget højt kunstnerisk niveau i Svendborg.

Ildsjælene, der 29. januar 1918 stiftede Kammermusikforeningen, brændte for klassisk musik og var selv dygtige amatørmusikere. Flere af deres efterkommere gik videre til den professionelle musikscene. Foreningen er en af Danmarks ældste af sin slags. De har et medlemstal på ca. 200 medlemmer, og der kommer fortsat flere medlemmer til. Kammermusikforeningen har indtil nu afholdt ca. 500 koncerter og for langt største delens vedkommende foregik det i Svendborg Borgerforenings berømte Guldsal.

Musikere fra toppen af såvel den danske som den internationale musikscene har gennem alle årene leveret koncerter af allerhøjeste kvalitet – lige fra pianister, sangere, strygere og blæsere, helt unge som garvede musikere, til solister og ensembler i alverdens konstellationer. Foreningens scrapbøger dokumenterer besøg af kunstnere, man knap tør tro kunne finde og stadig finder vej til Svendborg.