Johannes Jørgensen

Johannes Jørgensen - foto: Svendborg Byhistorisk arkiv
Johannes Jørgensen - foto: Svendborg Byhistorisk arkiv

Johannes Jørgensen

Johannes Jørgensen (1866-1956) var en svendborgensisk digter, og naturen og gud var emnerne for hans digtning. Han blev udnævnt til æresborger i Svendborg i 1936, hvortil han vendte tilbage i 1952.

Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og blev mest kendt for sin helgenbiografi over den hellige Frans af Assisi. Han blev æresborger i Assisi. Hans forfatterskab er ikke nemt at sætte i kategori, men et faktum er det, at han stod for en åben, lyrisk iagttagelsesevne og hans urolige natur førte mange kampe med sig, som han formåede at skildre og udleve i sin litteratur og lyrik. Hans sprogsans er at sammenligne med H.C. Andersens og denne er da også den eneste, der er mere oversat end Jørgensen.

Johannes Jørgensens barndomshjem i Fruestræde 15 rummer i dag Johannes Jørgensen-samlingerne og har offentlig adgang.